La Traviata2019-09-12T20:24:42+00:00
Med Koncertrejsen på Deutsche Oper Unter den Linden

La Traviata er blandt Verdi’s mest spillede operaer. Oplev stor musikdramatik på en af  Tysklands største operascener;
Deutsche Oper Unter den Linden

Placido Domingo, Koncertrejsens tur til Deutsche Oper

Du kan endnu nå at opleve verdensstjernen Plácido Domingo i rollen som Georgio Bermont

Koncertrejsens gæster deltager på hele turen. De vil fortælle om livet på og omkring scenen og give dig et blik ind i teatrets magi og operaens fascinerende verden

Koncertrejsens gæst Anne Margrethe Dahl

Operasanger:  Anne Margrethe Dahl

Koncertrejsens gæst Frans Rasmussen

Dirigent: Frans Rasmussen

Con amore pris: 4.995 kr.
Normalpris:  5.250 kr.

Bestil operarejse

Tilmelding senest fredag den 18. oktober 2019
(hurtig tilmelding anbefales)

image Rejsegarantifonden

La Traviata

Deutsche Oper Unter den Linden, Berlin

Oplev Verdis gribende opera La Traviata med Placido Domingo
torsdag den 16. januar 2020 kl. 19.00

Staatskapelle Berlin & Staatsopernchor
Dirigent: Thomas Guggeis

Musik: Giuseppe Verdi
Libretto: Francesco Maria Piave
efter “La Dame aux camélias” (Kameliadamen) af Alexandre Dumas

Om La Traviata

La Traviata (fra italiensk: “Den faldne kvinde”) er en 3 akters opera sat i musik af Giuseppe Verdi til et italiensk libretto af Francesco Maria Pave. Dener baseret på romanen Kameliadamen af Alexander Dumas. Operaen havde oprindeligt titlen Violetta efter hovedkarakteren og blev uropført på La Fenice operaen i Venedi.

Piave og Verdi ønskede at følge Dumas roman i en samtidig ramme men direktionen på La Fenice insisterede på at operaen blev ført tilbage til 1700-tallet. Det var først i 1880-erne at komponist- og libretists ønske om en “realistisk” opførelse blev realiseret.

Verdis Traviata er en sikker publikumstræffer og blandt de store operahuses mest opførte.

Se dette link fra La Traviata på Deutsche Oper Unter den Linden

Plácido Domingo – en levende legende

– kræver næppe den store præsentation, som verdenskendt, mangefacetteret kunstner og anerkendt som en af de fineste og mest indflydelsesrige operasangere i operaens historie.
Hans repertoire omfatter nu 150 roller og han har sunget mere end 4000 operaforestillinger,

Domingo har en sjælden lang karriere bag sig og det er temmelig imponerende at han stadig, i en alder af 78 år, optræder med usvækket scenisk og vocal autoritet.
Hvis du ønsker at høre ham live, skal du nok ikke vente meget længere.

3-dages operarejse; den 15. – 17. januar 2020.

Minimum deltagerantal:                       30 personer
Maksimum deltagerantal:                    50 personer
Sidste frist for tilmelding:                    fredag den 18. oktober 2019

Planlagte opsamlingssteder

– endelig tids- og opsamlingsplan udsendes efter tilmeldingsfristen med henblik på effektiv opsamling og kort transporttid.

  • Skive, Skive Folkeblad
  • Viborg, Fotorama
  • Holstebro, Banegaarden
  • Herning, Markedspladsen
  • Ikast, ved Føtex
  • Silkeborg, Jysk Arena
  • Vejle

Om forestillingen

Forestillingens forventede varighed: 2 timer og 40 minutter incl. pause efter 1. Billede, 2. akt.
Operaen synges på italiensk med enleske og tyske overtekster.

Du får på denne to-dages tur:

  • Komplet transportløsning i luxusbus til og fra det valgte opsamlingssted
  • Morgenkaffe med brød og en sandwich I bussen på udturen.
  • Introduktion til La Traviata ved operasanger Anne Margrethe Dahl
  • Bedste billetter I Deutsche Oper på gulvet 4. til 6. række midtfor
  • Guidet sightseeing i bus med dansktalende guide
  • Overnatning på 4-stjernet hotel, incl. morgenmad
  • Alle skatter og afgifter betalt
  • Endeligt program med opsamlingsplan tilsendt på mail efter tilmeldingsfristen
  • Peter Bæk  fra Koncertrejsen som vært og rejseleder på hele turen

Anne Margrethe Dahl

Debuterede som Donna Anna i Mozarts Don Juan på Århus Sommeropera, 1989.

I de efterfølgende år sang Anne Margrethe Dahl en lang række operapartier og oratorier i Danmark, Norge, Sverige, Skotland, Schweitz, Polen, Frankrig, Tyskland, Brasilien, Canada og Singapore.

Fra 1999 har Anne Margrethe Dahl været fasttilknyttet Det kgl. Teater i København.
Repertoiret har været meget omfangsrigt:

Mozart-partier som Donna Anna i Don Juan, Nattens Dronning i Tryllefløjten, Grevinden i Figaros bryllup og Elektra i Mozarts Idomeneo. Puccini-partier som Manon i Manon Lescaut, titelpartierne i Tosca og Madame Butterfly samt Musetta og Mimi i La Bohème. Verdi-partier som Violetta i La Traviata og Leonora i Trubaduren. Tante Lydia i Poul Ruders’ Tjenerindens fortælling. Grevinde Folleville i Rossinis Rejsen til Reims. Gådestemningen i Langgaards Antikrist. Rosalinde i Johann Strauss’ Flagermusen. Adda Bloch i Frandsens I-K-O-N™. Freja i Wagners Rhinguldet. Hanna Glawari i Lehárs Den glade enke og Lania i Sawers Skin Deep. Cho-Cho San i Puccinis Madame Butterfly. Hanræven i Janáčeks Den fiffige lille ræv. Elisabeth i Wagners Tannhäuser. Feltmarschalinden i Rosenkavaleren og nyligt titelpartiet i Lady Macbeth fra Mzinsk.
Anne Margrethe Dahl medvirker på adskillige cd’er.

I 2005 tog hun en Mastergrad i Elitepædagogik. Dette blev begyndelsen på den pædagogiske karriere:
Fra 2006-2008 viceforstander på Operaakademiet, Det kgl. Teater. Og fra 2008 har Anne Margrethe Dahl været forstander for denne institution.
Hun underviser i sang ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet, og har sideløbende en lang række professionelle sangere som elever.
Hun har givet master classes ved Biennalerne i Stockholm (2009) og Helsinki (2011) for de nordiske operaskoler.
Anne Margrethe Dahl har ved Olavs Festdagene i Trondheim samarbejdet med Susanna Eken og Christen Stubbe Teglbjærg, og det er dette samarbejde, som nu bliver flyttet til Skive.

Priser og legater
Hun har modtaget Edith Allers Mindelegat i 1995, Frederiksborg Kulturcenters Kunstnerpris 1998 og Aksel Schiøtz-prisen i 1999, Elisabeth Dons Mindelegat i 2000 og ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen i 2009.

Program for turen den 15.-17. januar 2020

Onsdag den 15. Januar 2020

Kl. 5.30 – 9.55
Bussen kører efter den opsamlingsplan, som udsendes på mail straks efter tilmeldingsfristen.
Vi byder på et rundstykke og en kop kaffe når alle er vel ankommet.
Når vi kommer til Fredericia kl. 10.30 holder vi en 30 minutters pause til at strække benene.
Vi fortsætter mod Berlin og holder små passende pauser undervejs. Ved middagstid byder vi på en sandwich. I løbet af turen vil Lotte så småt tage hul på en introduktion til operaen La Bohéme krydret med oplevelser fra sit begivenhedsrige liv med klassisk musik og – i særdeleshed – opera.

Kl. 17.30.
Vi ankommer til vores hotel Hotel Berlin Gendarmenmarkt, hvor vi checker ind og tager et lille hvil.

Kl. ca. 19.00
Vi spiser en god middag sammen på en nærliggende restaurant hvor Lotte Heise vil afslutte sin introduktion og fortællingen om La Bohéme.
Efter middagen er aftenen fri.

Torsdag den 16. Januar

Kl. 8.00-10
Morgenmad på hotellet
Dagen er fri til at opleve det sommerlige Berlin med dens mange spændende kvarterer, forretninger, cafe’er eller måske et museum på egen hånd.

Du kan også tage med Koncertrejsen på bus sigtseeing i Berlin om formiddagen (inkl. prisen)
Vi kører fra hotellet med en dansktalende guide, som bor i Berlin og kender byen som sin egen bukselomme.

På denne tur vil du få et indblik i denne by’s fantastiske historie, den storhed, dens fald og dens fantastiske genopbygning til nu at være en af Europas mest spændende, kulturelle metropoler.
Vi har naturligvis en dansktalende guide med på turen som kender Berlin som sin egen bukselomme og kan fortælle et par historier du ikke finder i en hvilken som helst turist guide!

På turen skal vi bl.a. se Berlins seværdigheder, f.eks Brandenburger Tor,Potsdammer Platz, Checkpoit Charlie, Alexander Platz, 17. Juni Strasse, Rigsdagen, Unter den Linden, East Side Gallery og Olympia Stadion. Vi skal ikke sidde I bussen hele tiden men også ud og indsnuse atmosfæren ved nogle af seværdighederne

Vi er hjemme igen kl. ca. 13, så der er tid til en frokost på egen hånd og måske et lille hvil inden vi begiver os til Staatsoper.

Kl. 18.30
Vi begiver os fra hotellet til Staatsoper og ankommer I god tid inden forestillingen

Kl. 19.00
Traviata på Staatsoper

Kl. ca. 22
Forestillingen er slut og aftenen er fri

Fredag den 17. januar

Kl. 8.00
Morgenmad på hotellet.

Kl. 9.00
Vi checker ud fra hotellet, pakker bussen og kører mod Jylland.
Vi holder et passende antal pauser undervejs, herunder en frokostpause til egen forplejning.

Hjemkomst mellem kl. 17 og 21 alt efter dit opsamlingssted.

Vi skal bo på Leonardo Hotel Berlin

Wilmersdorfer Str. 32, Charlottenburg, Berlin
Telefon +49 30 7554310 
www.hotels.com/Leonardo-Hotel/Berlin
Hotellet er et fint 3-4-stjernet hotel, som ligger centralt i Berlin med kun nogle få hundrede meters gang til Deutsche Oper.
Hotellet har gratis wifi, pool og vaskeri.