fbpx
Blixen2020-09-24T12:28:56+00:00
Med Koncertrejsen til Blixen balletforestilling på Det kongelige Teater

Foto: Klaus Vedfeldt   (Det kgl. Teater)

Den, der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet livet.”  – Karen Blixen

Normalpris:           3.545 kr.

Con amore pris:    3.295 kr.

Tilmelding senest den 1. marts 2021

 

Det kgl. Teater Gamle Scene

Vi skal helt i Det kgl. Teaters DNA ved en rundvisning, du aldrig vil glemme …

Med koncertrejsen på Rungstedlund

Vi besøger kunstnerhjemmmet, Rungstedlund, hvor Karen Blixen voksede op boede til sin død

Koncertrejsens gæster:

Koncertrejsens gæst, Benedokte Paaske

Tidl. Balledanser og Vice balletmester :
Benedikte Paaske

Koncertrejsens gæst Ingrid Mejer Jensen

Forfatter og Karen Blixen-kender:
Ingrid Mejer Jensen

Rejsegarantifonden, Koncertreejsen

Blixen

Balletrejse til Det kgl. Teaters Gl. Scene med
besøg på Karen Blixen Museet, Rungstedlund

Oplev Det kgl. Teaters nyopsætning af den anmelderroste ballet Blixen
onsdag den 1. maj 2021 kl. 20.00

Musikken er af Claude Debussy og leveres naturligvis af Det kgl. Kapel

Blixen balletten fortæller historien om en af Danmarks allerstørste, internationalt anerkendte forfattere, Danmark har fostret – en kontroversiel og karismatisk skikkelse, hvis liv og fortællinger, her mere end 50 år efter hendes død, stadig formår at fascinere de fleste.
Blixen er en helt ny ballet baseret på hendes fængslende livshistorie.

I balletten Blixen skildres hendes livshistorie – fra barndomsårene, hvor hun efter faderens selvmord voksede op i en kvindedomineret familie, gennem det ulykkelige ægteskab med halvfætteren Bror Blixen, årene på den afrikanske kaffefarm i Kenya, den skæbnesvangre forelskelse i Denys Finch Hatton og verdensberømmelsen til de sidste år på Rungstedlund.

Blixen er en stort anlagt ballet i tre akter koreograferet af solodanser ved Den Kongelige Ballet Gregory Dean  om den mytiske og mystiske baronesse, der formåede at bringe den moderne kvinde ind i litteraturen.

Se klip fra forestillingen her

Hotellet 4****  historisk atmosfære tæt på Kgs. Nytorv
X

Vi overnatter på Hotel Phoenix beliggende i Bredgade i hjertet af København. Gaden som er kendt for højt profilerede gallerier og restauranter, ligger i bekvem gåafstand på Amalienborg, Kgs. Nytorv med Det kgl. Teater, "Strøget" og Nyhavn.

Hotel Phoenix, Købengavn

Hotellet, der ligger i en smuk gammel bygning med en inspirerende historie og charme, har netop gennemgået en totalrenovering smukke gamle hotel er netop gennem en totalrenovering sidste år blevet opgraderet og fremstår nu som et moderne hotel, hvor den gamle elegante stil, som hotellet er kendt for, er bevaret.
Dette 4-stjernede Hotel er præget høj service, hvor der er kræset for de mindste detaljer og en perfektion, der sikrer dig et luksusophold ud over det sædvanlige.

Program, lørdag den 1. maj
x

Kl. 08 – 12
Bussen afhenter efter den opsamlingsplan, som udsendes på mail straks efter tilmeldingsfristen. Vi byder på en kop formiddags kaffe og der serveres en sandwich i en pause ved frokosttid
Der kan i øvrigt købes drikkevarer til fornuftige priser i bussen under hele turen.

Under skal vi møde Koncertrejsens gæst og Karen Blixen kender, Ingrid Mejer Jensen.
Selv skriver hun:
Det er Karen Blixens livshistorie, vi skal møde i balletten Blixen, og jeg glæder mig til i bussen at give jer en introduktion til Karen Blixens liv og forfatterskab,

Kl. 15.00
Vi ankommer til Hotel Phoenix, hvor vi tjekker ind.
Der vil være mulighed for et lille hvil inden vi i samlet flok begiver os til Det kgl. Teater, hvor en spændende rundvisning ( ca. 1 time og 30 min) venter os.

Kl. 16.15
Vi mødes i hotellets foyer og begiver os til Det kgl. Teater, kun 5-10 min.´s gang fra hotellet.
(Husk billetter til forestillingen)

Kl. 16.30
På det kgl. Teater venter Benedikte Paaske, som vil guide os igennem mange af de områder, som publikum normalt ikke får lov at opleve. Vi skal se dansesalene, de store skræddersale, hvor kostymerne til alle teatrets forestillinger bliver syet efter mål til kunstnerne.
Vi skal opleve det kolossale scenerum på for- og bagscene og se hvordan teatereffekterne og magien på scenen bliver skabt.
Vi kommer endvidere ind i kongelogen og ser hvordan kongehuset gennem tiderne har oplevet forestillingerne og meget, meget mere.

Kl. 18.00
Vi spadserer til Nyhavnskroen, hvor vi får en god dansk middag.

Kl. 19.30
Vi begiver os atter til DKT

Kl. 20.00
Blixen balletten begynder.
Balletten varer ca. 3 timer incl. er to pauser mellem de 3 akter

Kl. 22.45
Vi begiver os atter til Hotel Phoenix.
Der er ikke flere programsatte punkter og aftenen er fri - men mon ikke de fleste mødes til et nachspiel i hotellets bar?

Program, søndag den 2. maj
x

Fra kl. 7.30
Vi nyder hotellets store morgenbuffet og tjekker ud fra hotellet.

Kl. 09.30
Vi tjekker ud fra hotellet og pakker bussen.

Kl. 10.00
Vi kører den smukke tur langs Strandvejen ad Øresundskysten mod Rungstedlund.

Kl. 11.00
Vi ankommer til Rungstedlund, hvor vi får en guidet tur gennem Karen Blixens hjem af en af museets Karen Blixen eksperter.
Vi kommer tæt på kunstneren, som skrev store dele af sit forfatterskab på Rungstedlund, i de stuer og værelser, der den dag idag står, som Karen Blixens forlod dem i 1962.

Kl. 12.30
Vi slutter besøget på Rungsted Lund af i museets café, hvor der mil være mulighed for at få lidt frokost (for egen regning) inden turen atter går hjemad

Kl. 13.30
Bussen kører atter tilbage til Jylland.
På hjemvejen holder vi en pause, hvor der vil være mulighed for at proviantere i en pause under vejs. Koncertrejsen byder på en kop kaffe og der vil være mulighed for tilkøb af drikkevarer til rimelige priser.

Hjemkomst i tidsrummet 17 – 21.00, alt efter det valgte opsamlingsste

Benedikte Paaske
x

Benedikte er chef for kulturlab.dk - hun er uddannet ved Den Kongelige Ballet, hvor hun gennem flere årtier var danser, solist, instruktør og viceballetmester. Hun prioriterede desuden at deltage i et utal af lecture demonstrations samt at undervise bl.a. på Københavns Universitet. Efter de mange år ved Det Kongelige Teater var Benedikte en lang periode direktør for Dansens Hus og senere Dansehallerne, hvor hun med sin store sans for formidling og administration tillige var aktiv i arbejdet med at få sat dansen på den politiske dagsorden, bl.a ved at beklæde en post som medlem af Det kgl. Teaters bestyrelse 2004.07.

Ingrid Mejer Jensen
X

Ingrid Mejer Jensen (født 1952) er forfatter og cand. phil. i nordisk litteratur. Efter at have udgivet tre digtsamlinger på Gyldendal i 80erne har Ingrid samarbejdet med komponister og billedkunstnere og bl.a. skrevet tekster til en musical, et requiem og en kantate.
Men især har hun engageret sig i kulturformidling på Den Kreative Skole og som koordinator af KK44 festivalen, begge i Silkeborg. Karen Blixen er en af yndlingsforfatterne.

Ingrid Mejer Jensen fortæller om Karen Blixen
Siden min ungdom har jeg været en søgende. I skolen var jeg en af de ”stille piger”, men mod og myndighed drømte jeg om, og da jeg mødte Karen Blixens livshistorie var det netop det, jeg fandt.
Det er Karen Blixens livshistorie, vi skal møde i balletten Blixen, og jeg glæder mig til i bussen at give jer en introduktion til Karen Blixens liv og forfatterskab, som jeg fordybede mig i, da jeg læste nordisk litteratur på Odense Universitet i 80erne.
Blixens
historier har fulgt mig resten af livet, og to af hendes mottoer gjorde jeg til mine.

Karen Blixens forfatterskab blev berømt allerede i 30’erne, og både De syv fantastiske fortællinger (1935) og Vintereventyr (1942) udkom under 2. verdenskrig som pocketudgaver til amerikanske soldater ved fronten. At soldater i krig kunne have brug for netop Karen Blixens fortællinger skal være min ledetråd, når jeg fortæller om forfatterskabet. Selv fandt jeg mod og myndighed hos forfatterinden. I fortællingerne fandt jeg mange slags mennesker, fanget i ubegribelige net af skæbnetråde.

Denne to-dages balletrejsen inkluderer:
x

• Kaffe i den 4-stjernede luksusbus mod København og en sandwich i en pause ved frokosttid
• Rundvisning på Det kgl. Teater ved tidl. Balletdanser Benedikte Paaske
• Hyggelig aftensmad på Nyhavnskroen inden forestillingen
• Priskategori A billetter
• Balletten Blixen på Det kgl. Teaters gamle scene
• Overnatning på det 4-stjernede Hotel Phoenix i gåafstand til DKT
• Stor morgenbuffet på hotellet
• Møde med Karen Blixen kenderen Ingrid Mejer Jensen, som deltager på hele turen.
• Besøg på Rungstedlund, hvor Karen Blixen boede og arbejdede til din død i 1962
• Alle skatter og afgifter betalt
• Endeligt program med opsamlingsplan tilsendt på mail efter tilmeldingsfristen
• Peter Bæk fra Koncertrejsen som vært og rejseleder på hele turen

Opsamlinger i flg. byer: i tidsrummet kl. 8 – ca. 12

• Holstebro
• Viborg
• Silkeborg
• Herning
• Vejle
• Odense

Forestillingen varer 2 timer og 50 min. 3 akter inkl. 2 pauser

Anbefales fra 12 år.
Minimum deltagerantal: 30 personer
Maksimum deltagerantal: 50 personer