Stjernestunder i Elbphilharmonien
Bruckners 8. symfoni med Royal Concertgebouw Orchestra, Amsterdam & Händels barokopera Giulio Cesare med det italienske barokensemble Íl Pomo d’Oro og Jakub Józef Orliński

3-dages busrejse fra København via Jylland
onsdag d. 11. til fredag d. 13. februar 2026
Bussen kører fra DGI-byen via Køge Nord, Odense, Erritsø og Hammelev
På denne rejse får vi to musikoplevelser i særklasse – begge i Elbphilharmo-nien. De to ensembler, vi skal opleve, hører til blandt verdens bedste og er fornemme repræsentanter for deres genrer: barok og senromantik.
Første aften skal vi høre det legendariske Royal Concertgebouw Orchestra fra Amsterdam med orkestrets nye chefdirigent Klaus Mäkelä. På programmet står Bruckners 8. symfoni (den apokalyptiske), som var den sidste, han nåede at fuldføre. Royal Concertgebouw Orchestra var et af de første orkestre, der opførte Bruckners symfonier og disse er nu en del af orkestrets faste repertoire.
Anden aften skal vi høre det italienske kor- og barokensemble Il Pomo d’Oro fra Monte San Savino med den enestående polske kontratenor Jakub Józef Orliński sammen med et stjernebesat solistensemble i en koncertopførelse af Händels uopslidelige barkopera Giulio Cesare.
Imellem koncerterne udforsker vi Hamborgs rige kulturliv inden de fælles middage.
Rejsens musikprogram
Elbphilharmonien, onsdag d. 11. februar kl. 20.00
Anton Bruckner: Sinfonie Nr. 8 c-Moll / bearbejdelse, Robert Haas
Dirigent Klaus Mäkelä
Royal Concertgebouw Orchestra
Elbphilharmonien, torsdag d. 12. februar kl. 19.00
Operaen Giulio Cesare i Egitto / Dramma per Musica, HWV 17
Komponist: Georg Friedrich Händel
Medvirkende
Ensemble & kor: Il Pomo d’Oro
Francesco Corti: cembalo og dirigent
Jakub Józef Orliński: kontratenor
Sabine Devieilhe: sopran
Beth Taylor: mezzosopran
Rebecca Leggett: mezzosopran
Yuriy Mynenko: kontratenor
Alex Rosen: bas
Rémy Brès-Feuillet: kontratenor
Marco Saccardin: baryton
Koncertopførelse på italiensk med tyske overtekster
Om Bruckners 8. symfoni – et dramatisk epos om livet og døden
Symfonien er den sidste komponisten nåede at fuldføre. Den lagde så meget beslag på hans mentale ressourcer, at situationen var lige ved at drive ham til selvmord. Dette at folk ikke forstod hans musik, gjorde ham fortvivlet i en grad, der ganske enkelt fik ham til at overveje, om livet var værd at leve. Han vidste selv, at han havde komponeret noget helt nyt og banebrydende men savnede den forståelse og anerkendelse, som eftertiden har givet ham. Værket blev f.eks kåret af BBC som et af musikhistoriens største og mest betydningsfulde.
Triumf, tragedie og resignation går hånd i hånd i symfonien, der er én af de mægtigste symfonier nogensinde! Vi mærker, hvordan det musikalske univers ekspanderer og hvordan vi, som mennesker, bliver ydmyge over mødet med det større og uudsigelige …
Symfonien blev en kæmpe triumf for landsbyorganisten Bruckner, fra den undseelige Østrigske by Linz, der omsider blev anerkendt i verdensbyen Wien, som den store symfoniske mester, han er.
Om Giolio Cesare – Händel med lidenskab og passion
Julius Cæsar og Kleopatra er et af de mest berømte par i historien. Så det kommer næppe som nogen overraskelse, at kunstnere gennem tiderne har været inspireret af det lidenskabelige forhold mellem den romerske general og den egyptiske farao. En af de mest gribende versioner har vi fra Georg Friedrich Händels pen med hans opera fra 1724 »Giulio Cesare in Egitto«. Operaen står med sin farverige instrumentation og musikalske iderigdom som en af milepælene blandt barokoperaer. Værket opføres for første gang i Elbphilharmoniens store sal i en koncertversion med en fornem solist, kor- og ensemblebesætning.
Rejsens kulturoplevelser

Komponistkvarteret
Hamborg har gennem historien været en stor musik by og for mange komponister har byen været omdrejningspunkt for deres virke i kortere eller længere perioder. Vi besøger komponistmuseet, hvor vi bl.a. skal opleve Brahms Haus, Telemann Haus og kommer på sporet af komponisterne C.P.E Bach, G. Mahler, F. Mendelssohn og J. A. Hasse.

Hamburger Kunsthalle
Vi besøger Hamborgs nyrenoverede Kunsthalle, som ligger i bekvem gåafstand fra hotellet og som rummer Tysklands største enkelt samling af tyske og mellemeuropæiske værker, især malerier.
Kunsthalle er et must for kunstelskere!

Hamburg International Maritime Museum
Hamborg har gennem 3 årtusinder været et central omdrejnings punkt for skibfart og handel for nordeuropa og Skandinavien.
På et historisk sted i hjertet af den frie hansestad Hamborg, i den traditionsrige, smukt restaurerede Kaispeicher B, præsen-teres på ni etager, skibsfartens historie og fremkomsten af globale handelsruter.

| Hotel Baseler Hof
Vi overnatter på det 4-stjernede Hotel Baseler Hof på Esplanaden i centrum af Hamborg, tæt ved Alstersøen og kun ganske få minutters gang fra Staatsoper. |
Rejseplan – udrejse onsdag d. 11. november 2026
| Kl. 08.30 | København, DGI-byen, busholdepladsen ved Ingerslevsgade |
| Kl. 09.00 | Køge, P-pladsen v. Nordstjernevej, stationen Køge Nord (vestsiden) |
| Kl. 10.30 | Odense, v. afkørsel 50, Odense SØ, Hestehaven, v. busholdepladseden |
| Kl .11.20 | Erritsø, Strevlinsvej 3, 7000 Fredericia. P-pladsen ved Rema 1000 |
| Kl. 12.00 | Hammelev, pendlerpladsen Lysbjergvej 2, 6500 Vojens. Afkørsel 68 |
| Ca.15.30 | Ankomst Hamborg |
Rejseplan – hjemrejse fredag d. 13. november 2026
| Kl. 13.30 | Afrejse Hamborg |
| Kl. 17.45 | Erritsø, Strevlinsvej 3, 7000 Fredericia. P-pladsen ved Rema 1000 |
| Kl. 18.35 | Odense, v. afkørsel 50, Odense SØ, Hestehaven, v. busholdepladsen |
| Kl. 20.00 | Køge, p-pladsen v. Nordstjernevej, stationen Køge Nord (vestsiden) |
| Kl. 20.30 | Ankomst DGI-byen |
Der tage forbehold for trafikale forsinkelser
- 4-stjernet luksusbus til og fra afrejsestedet
- 2 overnatninger på det 4-stjernede Hotel Baseler Hof
- Morgenbrød og frokostsandwich i bussen på udrejsen
- Fri kaffe/te i bussen og øl/vand til rimelige priser
- Møde med musikformidler Claus Adam Jarløv
- Billetter til Elbphilharmonien
- 2 fælles middage
- Entre til Komponistkvarterets museum
- Entre til Brahms Haus
- Entre til Hamburger Kunsthalle eller Hamborgs Internationale Maritime Museum
- Fælles frokost i The Cube
- Peter Bæk og Ulla Voss Gjesing fra Koncertrejsen som værter og rejseledere
Kontakt gerne Peter Bæk
hvis du har spørgsmål til rejsens indhold på:
mobil: +45 5030 8500 eller
mail: mail@koncertrejsen.dk
3-dages koncertrejse fra København via Jylland til Elbphilharmonien med samvær, kunst- og kulturoplevelser
Rejsen inkluderer
- 4-stjernet luksusbus til og fra afrejsestedet
- 2 overnatninger på det 4-stjernede Hotel Baseler Hof
- Morgenbrød og frokostsandwich i bussen på udrejsen
- Fri kaffe/te i bussen og øl/vand til rimelige priser
- Møde med musikformidler Claus Adam Jarløv
- Billetter til Elbphilharmonien
- 2 fælles middage
- Entre til Komponistkvarterets museum
- Entre til Brahms Haus
- Entre til Hamburger Kunsthalle eller Hamborgs Internationale Maritime Museum
- Fælles frokost i The Cube
- Peter Bæk og Ulla Voss Gjesing fra Koncertrejsen som værter og rejseledere
Pris 7.495 kr.
Loyalitetspris 6.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse 500 kr.
Tilmelding senest d. 10. november 2025

Mød Claus Adam Jarløv, der er Koncertrejsens gæst og passioneret musikelsker og fremragende formidler. Undervejs vil han med humor og inspirerende fortælleglæde sætte os ind i de to værker, vi skal opleve.

Royal Concertgebouw Orchestra er et af verdens mest fremtrædende orkestre gennem de sidste 135 år. Orkestrets unikke klang er berømt over hele verden og begejstrer sit publikum, hvor end det kommer frem. Orkestret var blandt de første til at opføre Bruckners symfonier, som nu har fået en fast plads i det faste repertoire.

Barokensemblet Il Pomo d’Oro blev grundlagt i 2012 og etablerede sig hurtigt som et ensemble af enestående kvalitet inden for historisk opførelses-praksis. Efter 11 år kan Il Pomo d’Oro se tilbage på en produktiv koncertaktivitet verden over og en imponerende liste med ikke mindre end 44 cd-indspilninger, hvoraf mange er prisvindende.

Den polske kontratenor Jakub Józef Orliński (1990), har taget musikverdenen med storm, siden han som 24 årig indledte sin kariere som konratenor i Warzava. Han har siden sunget et utal af partier og koncerter på verdens førende opera- og koncertscener. I 2020 blev han I Berlin kåret som “verdens bedste sanger” i magasinet Opernwelt.
