Opera- og koncertcruise til Oslo
Oplev Bruckners 9. med Oslo Filharmonikerne dirigeret af Herbert Blomstedt og Dvorak´s opera Rusalka i Oslo Operan

5-dages opera- og koncertcruise til Oslo d. 10.- 15. september
med DFDS Seaways fra København t/r eller rejs-selv til/fra Oslo
Tilmelding senest fredag d. 8. august 2025
Vi besøger Norges charmerende hovedstad med sit rige kulturliv og en spændende blanding af gammelt og nyt. Den gamle bydels blomstrende gader og pladser med Kongeslottet, Karl Johan og Christian IV’s renæssancefæstningsværk Akerhus kan her opleves side om side med nye dristige byggeprojekter tegnet af internationalt førende arkitekter.
I Oslos smukt beliggende operahus (2008) skal vi opleve Dvoraks romantiske eventyropera Rusalka og i Oslo Konserthus skal vi høre den nu 98-årige ”levende dirigentlegende” Herbert Blomstedt dirigere Bruckners stort anlagt 9 symfoni.
Herudover en guidet bustur i Oslo til Vigelands skulpturpark, Holmekollen, Stortinget og Kongeslottet. En rundvisning i Oslo Operaen med kunstnermøde, aftensejlads på Oslo fjorden med stort tag-selv rejebord, besøg på Munch Museet og Nasjonalgalleriet.
Rejsens Musikprogram
Bruckners 9. symfoni, Oslo Konserthus, fredag d. 11. september kl. 19.00
Oslo Filharmonikerne dirigeret af Herbert Blomstedt
Herbert Blomstedt
Den legendariske dirigent Herbert Blomstedt indledte sit samarbejde med Oslo-Filharmonikerne i 1960’erne, og hans tilbagevenden som gæstedirigent er altid en særlig begivenhed. På programmet er Anton Bruckners sidste værk – den ufærdige, men bemærkelsesværdigt komplette Symfoni nr. 9.
Herbert Blomstedt var allerede en anerkendt dirigent, da han blev udnævnt til chefdirigent for Oslo-Filharmonikerne i efteråret 1962. Mere end 60 år efter sine første koncerter med orkestret er den svensk-amerikanske maestro fortsat en af dets mest elskede gæstedirigenter.
Bruckners sidste symfoni
“Jeg har gjort min pligt på jorden; jeg gjorde, hvad jeg kunne, og jeg ville kun ønske mig én ting mere: at få tid til at færdiggøre min niende symfoni.” Anton Bruckner (1824-1896) var aldrig i stand til at opfylde dette ønske, men han fortsatte med at arbejde på symfonien indtil om morgenen, den dag han døde.
Bruckner opnåede først berømmelse som en af de største orgelvirtuoser i det 19. århundrede og var i fyrrerne, da han begyndte at komponere symfonier. Hans største inspirationskilde var Beethovens niende symfoni, ligesom han hentede betydelig inspiration fra musik af Franz Schubert og Richard Wagner.
Bruckner byggede på disse påvirkninger og på sin dybe fortrolighed med orgelmusik, og komponerede symfonier af hidtil uset skala. Selvom hans værker ofte foruroligede og forvirrede publikum, fik han en hengiven fanskare, herunder Gustav Mahler.
Bruckner begyndte at arbejde på den 9. symfoni i 1887, kort efter at have færdiggjort sin ottende symfoni. I de følgende år brugte han meget tid på at revidere tidligere symfonier, mens hans helbred forværredes. Ved sin død havde han færdiggjort tre satser – alligevel danner de et værk, der føles helt og fuldendt i sig selv. Bruckner dedikerede det “til den elskede Gud”.
Symfonien blev uropført under Ferdinand Löwe i Wien i 1903.
Varighed ca. 70 minutter
Rusalka, Oslo Operan fredag d. 12. september kl. 19.00
Om Rusalka – drømmen om at være, hvor mennesker er…
Der var engang en nymfe ved navn Rusalka. Nede i havet drømte hun om et liv over vandet. Hun længtes efter at blive menneske og erobre prinsens hjerte. I den berømte arie “Sang til Månen” synger hun sin længsel ud. Med hjælp fra havheksen Ježibaba opgiver Rusalka alt for at fange prinsen. Men menneskenes verden viser sig at være et mareridt, fuld af rigide konventioner, magtspil og dobbeltmoral.
Vi kender eventyret bag Antonín Dvořáks opera fra blandt andet H. C. Andersens Den Lille Havfrue, som ikke mindst blev berømt og populær efter Disneys version i 1990’erne.
Den tjekkiske komponist er kendt for sine iørefaldende temaer og lange smukke melodilinjer.
Rusalka kan minde om Wagners Tristan og Isolde i sin musikalske skildring af kærlighedens længsel og umulighed, gennem sukkende halvtoner og rig orkestrering. Dvořáks musik har sit eget slaviske tonesprog, præget af hans tætte tilknytning til tjekkisk folkemusik.
Musik: Antonín Dvořák
Libretto: Jaroslav Kvapil
Musikalsk ledelse: Edward Gardner
Operakoret og Operaorkestret
Rusalka: Sara Jakubiak
Prinsen: Dmytro Popov
Den mærkelige prinsesse: Birgitte Christensen
Vandånden: Jerzy Butryn
Jezibaba: Jennifer Johnston
Vildvogteren: Magnus Ingemund Kjelstad
Køkkendrengen: Laura Mayer
Første skovnymfe: Lydia Hoen Tjore
Anden skovnymfe: Sandra Bendrik
Tredje skovnymfe: Sunniva Fevang
En jæger: Carlos: Cárdenas
Varighed 3 timer inkl. 1 pause
Vi overnatter på Hotel Comfort Børsparken, Tollbugata 4, 0152 Oslo, Norge, hvor vi også nyder vores morgenbuffet.
Hotellet er centralt beliggende i gåafstand til f.eks. Karl Johan, Akerhus, Oslo Operaen, Nasjonalgalleriet og Munch Museet. Her kan vi runde dagenes oplevelser af i hotellet lounge.
5-dages Opera- og koncertcruise til Oslo 10-15. september 2025
- Operacruise t/r med DFDS Seaways inkl. udvendig/delt dobbeltkahyt og forplejning
- Mulighed for tilkøb af udvendig enkeltkahyt
- Mulighed for rejs-selv løsning Oslo tur/retur
- 3 overnatninger på Comfort Hotel Børsparken centralt i Oslo
- 3 x stor morgenbuffet på hotellet
- Guidet bustur i Oslo til bl.a. Vigelandsparken, Holmekollen og Kongeslottet inkl. frokostsandwich og en vand
- Billetter til koncert med Oslo Philharmonikerne og Herbert Blomstedt
- Rundvisning i Operaen med kunstnermøde
- Billetter til operaen Rusalka, Oslo Operan
- Besøg på Munch Museet inkl. rundvisning
- Besøg på Nasjonalgalleriet (inkl. entre)
- Besøg på forsikringsskabet KLP’s kunstsamling
- 2 fælles middage i Oslo
- 3-timers aftensejlads med stort tag-selv rejebord på Oslo Fjorden
- Tid på egen hånd.
- Peter Bæk fra Koncertrejsen som vært og rejseleder
Onsdag d. 10. september
Fra Kl. 15.00
Tjek ind på DFDS Seaways Terminalen Dampfærgevej 30, 2100 København
Kl. 16.30
Afrejse fra København. Kahytterne vil være klar fra 15 min. inden afgang
Kl. 17.45-19.30
Aftenbuffet på båden, restaurant Seven Seas, dæk 7 (inkl.). Drikkevarer er ekskl. prisen
Torsdag d. 11. september
Fra kl. 7.00
Vi nyder en god morgenbuffet inden færgen lægger til i Oslo
Kl. 10.00
Ankomst Oslo
Kl. 10.00
Vi hentes af bussen ved færgen og kører på sight-seeing i Oslo. Guidet bustur i Oslo, hvor vi får et indtryk af byens seværdigheder og bl.a. skal se Kongelottet, Stortinget, Vigelandsparken og Holmekollen
Vi holder en frokostpause i Vigelandparken, hvor vi får en sandwich og en vand.
Kl. 14.00
Vi tjekker ind på hotellet, hvorefter der er tid på egen hånd.
Kl. 16.30
Vi mødes på hotellet og går til restauranten, som ligger på vejen til Filharmonien, hvor vi spiser en fælles middag kl. 17.
Kl. 19.00
Koncerten starter
Kl. 20.30
Koncerten forventes at være forbi og vi vender tilbage til hotellet, hvor der vil være mulighed for at runde dagen af ved et nachspiel i hotellets lounge.
Fredag d. 12. september
Kl. 09.45
Vi går fra hotellet til Nasjonalmuseet (ca. 1 km.), hvor der venter en stor kunstoplevelse. Nasjonalmuseet, som blev indviet i 2022, er beliggende i det hyggelige nye miljø ved den gamle havn og Aker Brygge.
Efter indgangen til nationalmuseet er tiden på egen hånd.
Kl. 15.00
Vi mødes i Hotellets foyer og begiver os til Operaen, hvor vi får en guidet rundvisning.
Kl. 15.30
Vi møder en kunstner fra forestillingen.
Kl. 16.00
Rundvisning i Operaen.
Kl. 17.00
Vi spiser en god middag inden forestillingen i Operaens restaurant.
Kl. 19.00
Dvoraks opera Rusalka
Forestillingen varer ca. 3 timer inkl. 1 pause
Kl. 22.15
Forestillingen forventes at være forbi og vi vender tilbage til hotellet, hvor der vil være mulighed for at runde dagen af ved et nachspiel i hotellets lounge.
Lørdag d. 13. september
Kl. 10.00
Vi spadserer til Munch-museet, hvor vi får en guidet rundvisning, inden vi ser museet på egen hånd. Der er mulighed for at spise en frokost (ekskl. prisen) i museets café som afslutning på eller pause ved besøget.
Kl. 14.00
Vi mødes på hotellet og går en tur til det gamle fæstningsanlæg Akerhus, grundlagt af Chr. IV – eller Christian kvart, som nordmændene kalder ham.
Her skal vi bl.a. se de kongelige gemakker og riddersalen.
Turen varer ca. 1,5 time. Behageligt fodtøj med bløde såler anbefales.
Kl. 17.00
Vi mødes i hotellets foyer og går til Rådhusbrygge 3 (ca. 15 min. til fods/1 km) hvor vi skal være kl. 17.30.
Kl. 18.00
Aftensejlads med stor rejebuffet på Oslo Fjorden. Vi står til søs med det gode skib Helena, hvor vi skal nyde en skøn rejebuffet og opleve den fantastiske skærgård med sine mange klippefremspring og hyggelige intime miljøer.
Sejladsens varighed er ca. 3 timer. Husk varmt tøj!
Kl. ca. 21
Vi afmønstrer skibet på havnen og går tilbage til hotellet, hvor der vil være mulighed for at runde dagen af ved et nachspiel i hotellets lounge.
Søndag d. 14. september
Kl. 9.30
Vi tjekker ud fra Hotellet og opbevarer vores bagage i receptionen, indtil vi afhenter den, når vi skal tilbage til færgen til København.
Herefter skal vi se en meget usædvanlig udstilling, som er forbeholdt de færreste!
Kl. 10.00
Vi går til forsikringsskabet- og pensionskassen KLP’s hovedsæde i Oslo, hvor vi skal opleve en imponerende kunstsamling, som kun ansatte iøvrigt får glæde af! Terje Granvold, som er ansat i KLP og selv en stor kunstsamler, viser os rundt.
Herefter går vi tilbage til hotellet.
Kl. 11.30
Tid på egen hånd
Kl. 14.30
Vi mødes på hotellet, hvor vi henter vores bagage og begiver os til færgen, hvor vi tjekker ind i god tid før afgang.
Kl. 16.30
Hjemrejse fra Oslo
Kl. 19.00-21.45
Under sejladsen hjemad er der aftenbuffet i Restaurant Seven Seas dæk 8 (ekskl. drikkevarer), som vi har god tid til at nyde og hvor vi kan runde oplevelserne af fra 3 begivenhedsrige dage i Oslo.
Mandag d. 15.september
Fra kl. 7.00
Vi nyder færgens stor morgenbuffet
Kl. 10.00
Vi ankommer til København, Dampfærgevej 30.
Koncertrejsen ønsker alle en god hjemrejse og siger tak for en dejlig tur.
Ret til justeringer i programmet forbeholdes.
Kontakt gerne Peter Bæk, hvis du har spørgsmål til rejsens indhold på:
mobil: +45 5030 8500 eller mail: mail@koncertrejsen.dk
Opera- og Koncertcruise til Oslo med et overfødighedshorn af oplevelser
Rejsen inkluderer
- Operacruise t/r med DFDS Seaways inkl. udvendig/delt dobbeltkahyt og forplejning
- Mulighed for tilkøb af udvendig enkeltkahyt
- Mulighed for rejs-selv løsning Oslo tur/retur
- 3 overnatninger på Comfort Hotel Børsparken centralt i Oslo
- 3 x stor morgenbuffet på hotellet
- Guidet bustur i Oslo inkl. frokostsandwich og en vand
- Billetter til koncert med Oslo Philharmonikerne og Herbert Blomstedt
- Rundvisning i Operaen med kunstnermøde
- Billetter til operaen Rusalka, Oslo Operan
- Besøg på Munch Museet inkl. rundvisning
- Besøg på Nasjonalgalleriet (inkl. entre)
- Besøg på forsikringsskabet KLP’s kunstsamling
- 2 fælles middage i Oslo
- 3-timers aftensejlads på Oslofjorden med stort tag-selv rejebord
- Tid på egen hånd.
- Peter Bæk fra Koncertrejsen som vært og rejseleder
Pris: 9.995 kr.
Loyalitetspris / Ældresagens medl: 9.495 kr.
Enkeltværelsestillæg på hotel (3 nætter) 825 kr.
Tillæg for enkeltkahyt t/r på færgen t/r 850 kr.
Rejs selv pris 9.195 kr.
Rejse selv, loyalitetspris 8.695 kr.
Enkeltværelsestillæg på hotel (3 nætter) 825 kr.
Tilmelding senest fredag d. 8. august 2025

Vi besøger Oslo Operan, indviet i 2008 og belig-gende med “fødderne i vandet”. Fra operaens tag er der en storslået udsigt over Oslo by og fjord. Her får vi en spændende rundvisning bag kulis-serne og møder en kunstner fra forestillingen.

I Oslo Konserthus, skal vi opleve Oslo Philhar-monikerne spille Anton Bruckners 9. symfoni dirigeret af den nu 98-årige Herbert Blomstedt.

Vigelandsparken er Oslos enestående kultur-park. Ingen parker i verden har en større samling af skulpturer fra samme kunstner.
Den imponerer med sine mere end 200 kunstværker i granit og bronze af Gustav Vigeland, som selv har været med til at udforme parken.

Antonín Dvořáks eventyrlige univers.
Operaversionen af Den lille havfrue, Rusalka, byder både på eventyrlig smuk musik og samtidig på en brutal fortælling om, at det kan have omkostninger at ofre alt for kærligheden.
Rusalka kan minde om Wagners opera Tristan og Isolde i sin musikalske skildring af en længselsfuld men umulig kærlighed.

På Oslo’s nye Munch Museum fra 2021, får vi en guidet rundvisning.
Med arven efter den verdenskendte norske kunstner Edvard Munch rummer museet en af verdens største samlinger fra én kunstner med omkring 28.000 unikke kunstværker.
