Otello i Helsingør Kammeopera

med introduktion af kgl. kammersanger Stig Fogh Andersen

Otello

To-dages rejs selv tur fra fredag d. 6. til lørdag d. 7. marts 2026

Koncertrejsens traditionelle forårsbesøg i Helsingør Kammeropera!

Inspireret af Shakespeares drama Othello, besluttede den store italienske operakomponist Verdi – efter 10 års stilhed – at komponere yderligere to vidunderlige operaer: Otello og Falstaff. Sammen med operaen Macbeth, blev det hermed til i alt tre Shakespeareoperaer fra Verdis hånd.

Otello fra 1887 blev således til efter mange års pause og tid til reflektion – og gav måske mulighed for at kigge lidt nærmere på Wagners store partiturer.

Verdi regnede selv Otello for en af sine mest vellykkede operaer og i Helsingør skal vi opleve den i en helt særlig kammerudgave.

Inden forestillingen møder vi instruktør og Wagnersanger Stig Fogh Andersen, der vil introducere os for sit arbejde med Otello. Desuden skal vi nyde en 2-retters gourmet-middag i Helsingørs Kgl. Privilegerede skydeselskabs historiske lokaler. Ud over tid til hyggeligt samvær besøger vi Helsingør Søfartsmuseum og får en rundvisning i Karmeliterklosteret, grundlagt af Erik af Pommern.

 Om Otello

I Shakespeareoperaen Otello, tvinger den store digter sin hovedperson ud i et vanvid, som opbygges gennem værket på mesterlig vis med Verdis fabelagtige musik som understøttelse af dramaet. Som en giftig edderkop spinder den forbigåede Jago langsomt Otello ind i et utal af løgne, indtil Otello til sidst mister besindelsen og i en jalousirus slår sin elskede hustru Desdemona ihjel.
I Kammeroperaens opsætning af mesterværket stiller vi skarpt på den sprække i Otellos sind, som samfundets slet skjulte foragt forårsager, og som gør ham til et nemt offer for Jagos ondsindede manipulation.

Otello iscenesættes på Kammeroperaen af instruktør Stig Fogh Andersen, der også denne gang er i selskab med scenograf Catia Hauberg. De to har tidligere sammen skabt en meget smuk La Bohème og senest den anmelderroste Tannhäuser.

På scenen har vi et hold af fremragende danske sangere heriblandt Anders Kampmann, Morten Frank Larsen og Yana Kleyn, samt en række af fremtidens stjerner. Desuden medvirker Skt. Olai Vokalensemble.

Operaen er arrangeret for et kammerensemble bestående af violin, brasch, cello, bas, fløjte, klarinet, horn og klaver af kapelmester Leif Greibe, som også vil varetage den musikalske ledelse.

Operaens synges på italiensk og varer ca. 3 timer.
Handlingen introduceres af Leif Greibe før hver akt.

Medvirkende:

Kapelmester: Leif Greibe
Otello: Anders Kampmann
Jago: Morten Frank Larsen
Desdemona: Yana Kleyn
Cassio: Gustav Wenzel Most
Emilia: Cecilia Lund Tomter
Lodovico/Montano: Joel Kyhle
Roderico: Jonathan Keiding

Kammerensemble med musikere fra Det Kgl. Kapel

Fredag d. 6. marts 2026

11.30-12.00
Velkomst på Hotel Hamlet, Bramstræde 105, 3000 Helsingør. Her får alle udleveret en mappe med program og navneskilt og bagagen opbevares i receptionen for et senere tjek ind.

12.00
Vi spadserer til M/S Museet for Søfart, (700 m./10 min.), hvor vi får en hyggelig frokost (ekskl. drikkevarer), inden vi skal opleve museets udstillinger.

14.45
Vi går tilbage til Hotel Hamlet

Ca. 15.00
Vi er tilbage på hotellet og kan tjekke ind.
Der er tid på egen hånd og mulighed for et lille hvil inden aftenens forestilling.

17.00
Vi mødes i Hotel Hamlets cafe, hvor Kgl. Kammersanger Stig Fogh Andersen, der har instrueret opsætningen af Otello, vil fortælle om tankerne bag forestillingen.

17.30
Vi går samlet til Det Kgl. Priviligerede Skydeselskabs lokaler, (5 min. fra Hotel Hamlet), hvor vi får en 2-retters gourmet-operamenu inden forestillingen (ekskl. drikkevarer).

Ca. kl. 19.00
Vi går fra Skydeselskabet til Teatersalen (200 meter), hvor vi skal opleve Otello.

Kl. 19.30
Forestillingen begynder.

Ca. 22.30
Forestillingen er forbi og vi går til tilbage til hotellet, hvor der vil være mulighed for at runde dagen af sammen i hotellets bar og evt. tage afsked med gæster, der kun er med på 1. dags program.  

Lørdag d. 7. marts 2026

Fra 7.30
Vi nyder hotellets morgenbuffet, tjekker ud fra hotellet og opbevarer vores bagage i receptionen.

09.45
Vi spadserer til karmeliterklostret, (400 m./5 min.), hvor vi får en rundvisning og herefter til Helsingør Domkirke, hvor vi ligeledes får en rundvisning.

12.30
Vi slutter turen med en fælles frokost på Borgerkroen, hvor vi runder dagene af inden hjemrejsen.

Kl. 14.00
Vi går tilbage til Hotel Hamlet, hvor vi henter vores bagage inden hjemrejsen.

Koncertrejsen siger tak for denne gang og ønsker alle en god hjemrejse.

Vi overnatter på Hotel Hamlet
v

Hotel Hamlet

Hotel Hamlet ligger centralt i hjertet af Helsingør og har hjemme i en gammel historisk bygning.
Hotellet har netop været igennem en omfattende renovering, der har betydet, at det i dag fremstår som et moderne hotel, der har bevaret sin oprindelige charme.

Allerede i 1704 var bygningen indrettet til skipperherberg, hvor mange af tidens søfarende blev indlogeret.

Her får vi tillige en god morgenbuffet.

  • Besøg på M/S Museet for søfart med frokost
  • Introduktion til Otello ved instruktør, Wagnersanger Stig Fogh Andersen
  • A- Billetter Otello i Helsingør Teatersal
  • 2-retters gourmetmiddag inden forestillingen Det Kgl. Priviligerede Skydeselskabs historiske lokaler
  • Overnatning på det hyggelige og centralt beliggende Hotel Hamlet
  • Stor morgenbuffet på Hotel Hamlet
  • Guidet rundvisning på Vor Frue Karmeliterkloster
  • To fælles frokoster
  • Tid til socialt samvær
  • Peter Bæk og ulla Voss Gjesing fra Koncertrejsen som værter og rejseledere

2-dages rejs-selv operatur til Helsingør Kammeroperas opførelse af Otello
med kunstnermøde, fælles måltider, kulturoplevelser og samvær.

– tid til passion

Pris:                                                                3.495 kr.
Loyalitetspris:                                            2.995 kr.
Pris for Ældre Sagens medl.:         
       2.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse:                          250 kr.

1. dags program uden overnatning:   1.995 kr.

Tilmeld dig rejsen HER

Tilmelding senest mandag d. 9. februar 2026

Mød Koncertrejsens gæst

Stig Fogh Andersen

Wagnertenor Stig Fogh Andersen, har en omfattende karriere bag sig som operasanger på et utal af operahuse verden over, bl.a. i Covent Garden og på Metropolitan.
Stig vil introducere til tankerne bag sin opsætning af Otello inden forestillingen eksklusivt for Koncertrejsens gæster.

Glæd dig – det bliver bestemt ikke kedeligt!

Museum for Søfart, Helsingør

Inden forestillingen besøger vi et 100 år gammelt og helt nyt museum. M/S Museet for Søfart fortæl-ler historien om Danmark som en af verdens fø-rende søfartsnationer på stemningsfuld og dra-matisk vis i nyskabende rammer skabt af Bjarke Ingels Group, beliggende på Helsingør Havn i en gammel tørdok fra 1955, hvor der i århundrede er bygget skibe.

Helsingør teatersal

Industriforeningens Teatersal i Helsingør danner rammen om kammeroperaens opførelser.
Teatersalen er beliggende i Industri-foreningens Hus i Stengade.
Selve teatersalen er et smukt eksempel på den klassiske gilde- og teatersal med masser af træudskæringer på vægge, balkon og loft. Selve salen er holdt i en indbydende klar blå farve.

Barseler Hpf

Vi nyder en 2-retters gourmet middag i Helsingørs kgl. privilegerede Skydeselskab inden forestillingen.
Det var her Napoleons marskal Jean Baptiste Bernadotte den 19. oktober 1810 afsvor sin katolske tro for den 20. at gå i land i Helsingborg som svensk kronprins. I 1817 blev han konge af Sverige under navnet Carl XIV Johan.

Vor Frue Karmeliterkloster

Vor Frue karmeliterkloster med Sct. Mariæ Kirke er et af de bedst bevarede middel-alderlige klosteranlæg i Nordeuropa.
I 1430 gav Erik af Pommern karmelitermunke lov til at opføre en kirke og et kloster i byen. Det første byggeri brændte dog ned i 1450, og det nuværende klosterkompleks stod færdigt i ca. år 1500. I dag, godt 500 år senere, er Karmeliter-klosteret – eller Vor Frue Kloster, som det også hedder, åbent for alle der har lyst til at besøge et at Nordeuropas bedst bevarede kloster.

Rejsegarantifonden, Koncertrejsen