Velkommen til Ragnarok
Den ny Opera i Musikhuset Esbjerg

Ragnarok i Esbjerg

Oplev Den Ny Opera’s finale i Richard Wagners monumentale drama, Ragnarok, om Nibelungens Ring i en storstilet og anmelderrost satsning.

To-dages busrejse fra København lørdag d. 30. til søndag 31. august 2025

Turen køres fra DGI-byen via Køge Nord Station, Odense og Fredericia

”Tag til Esbjerg og hør verden begynde!” skrev en begejstret anmelder efter premieren på Esbjerg-Ringens første del i 2017. I august 2025 følger Den Ny Opera op og siger: ”Tag til Esbjerg og se verden gå under”, når operaen lader tæppet gå for slutspillet i ringens vej fra Rhinens guld til gudernes bål i Ragnarok – finalen i Wagners storslåede musikdrama Nibelungens Ring.

Hele tre nye danske Wagner-stjerner, Trine Bastrup Møller (Brünnhilde), Anders Kampmann (Siegfried) og Jens Søndergaard (Gunther) står i spidsen for et sangerhold i absolut topklasse. Sønderjyllands Symfoniorkester er udvidet til næsten 100 musikere i Musikhuset Esbjergs nye Bayreuth-inspirerede orkestergrav. Der er således lagt op til endnu et vestjysk Wagner-brag i fuld skala. Med Kasper Wilton som utrætteligt detaljesøgende iscenesætter, i Marie í Dali´s stærke scenografi og Michael Breiners billedskabende lysdesign, sætter holdet med Ragnarok kronen på 7-8 års intenst arbejde med Wagners verdensdrama.

Nordisk sangerhold

Til produktionen af RAGNAROK har Den Ny Opera igen samlet et nordisk sangerhold af fineste klasse. Hele tre nye danske Wagner-stjerner, Trine Bastrup Møller (Brünnhilde), Anders Kampmann (Siegfried) og Jens Søndergaard (Gunther) står på scenen omgivet af et ypperligt sangerhold. Den færøske bas Rúni Brattaberg synger Hagens store parti. Der er gensyn med Cornelia Beskow (som i 2017 var os en formidabel Sieglinde) i rollen som Gutrune. Skønne Jesper Buhl synger Alberich (Nibelungen – hvis ring det hele handler om), mens de øvrige partier varetages af fornemme sangere som Sofie Lund, Francine Vis, Dorrotya Lang og Johanne Højlund.

Kunstnerisk team

Instruktøren Kasper Wilton iscenesætter den samlede Esbjerg-Ring. Marie í Dali skaber scenografi og kostumer og Michael Breiner står bag forestillingernes lysdesign. Produktionen bliver til i et samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester – som til lejligheden udvides til næsten 100 musikere. Den musikalske ledelse varetages af Lars Ole Mathiasen.

Orkestergrav som i Bayreuth

Forud for produktionen af den nye ESBJERG-RING har Den Ny Opera fået lov til at foretage en radikal ombygning af orkestergraven i Musikhuset Esbjerg. Med forbillede i orkestergraven i Wagners eget festspilhus i Bayreuth er orkesteret nu placeret på trinvis faldende niveauer og for messingblæsernes vedkommende ydermere inde under scenen.

Den nye orkestergrav, som allerede har stået sin prøve i forbindelse med Rhinguldet, Valkyrien og Siegfried har medført en ny fornem orkesterklang i Musikhusets store sal og ikke mindst en enestående fin balance mellem sangere og orkester. Vi tør love, at alene denne helt unikke orkesterlyd-oplevelse vil være turen værd.

Ragnarok

Ringen driver sit hærgende spil. Brünnhilde har den – Siegfried gav hende den (uvidende om dens kraft og forbandelse) som en kærlighedsgave. Hagen, Alberich søn, kender alt til ringens magt – han er selv sat i verden alene for at erobre den. Med list styrer Hagen spillet, der fører til Siegfrieds død. Sent indser Brünnhilde, at ringen må tilbage i floden – ned på bunden af Rhinen hvorfra Alberich tidligere røvede guldet, den er gjort af…

Var tredje kapitel, Siegfried, et sommereventyr med drage, guld og en sovende valkyrie på et bjerg, er RAGNAROK på én gang universel undergangs/fornyelses-myte og blodig alvor i virkelighedens verden…

Læs mere om kulturoplevelserne på turen herunder

Svend Wiigs 4 hvide mænd.

Monumentale skulpturer som antikke statuer fra Ægypten eller Grækenland sidder de 4 hvide mænd og skuer ud over Vesterhavet.
Svend Wiig Hansens statuer blev rejst i 1995 i anledning af Esbjergs 100-års jubilæum, og er nu blevet et vartegn for Esbjerg.

De 4 hvide mænd

Vi kører med bussen til Vesterhavet, hvor vi får lejlighed til at opleve de imponerende skulpturer.

Esbjerg Kunstmuseum og frokost

Esbjerg Kunstmuseum

På hjemturen besøger vi det spændende, nyrenoverede Esbjerg Kunstmuseum, hvor vi også for en let frokost, inden rejsen atter går hjemad.

Wagners opera Ragnarok med Den Ny Opera i Musikhuset Esbjerg

To-dages busrejse fra København lørdag d. 30. til søndag 31. august 2025
Turen køres fra DGI-byen via Køge Nord Station, Odense og Fredericia

Rejsen inkluderer

  • Komplet transportløsning i 4-stjernet bus
  • Introduktion til operaen ved Lotte Heise, som er med på hele turen
  • A-billetter til Ragnarok i Esbjerg Musikhus
  • 2-retters middag i Musikhusets restaurant mellem 2. og 3. akt
  • Kunstnermøde med hovedrolleindehaver Anders Kampmann
  • Overnatning på det 4***stjernede Hotel Ansgar inkl. stor morgenbuffet
  • Tur til Svend Wiigs Hvide Mænd ved Vesterhavet
  • Besøg på Esbjergs Kunstmuseum med frokost
  • Peter Bæk fra Koncertrejsen som din vært og rejseleder på hele turen

Endeligt dagsprogram for rejsen udsendes pr. mail efter tilmeldingsfristen

Udrejse lørdag d. 30 august 2025

08.00            DGI-byen, busholdepladsen ved hjørnet af Ingerslevsgade og Tietgensgade
08.40            Køge Nord station- ved vestsiden
10.15            Odense, v. afkørsel 50, Odense SØ, Hestehaven, v. busholdepladsen
10.45            Fredericia, Fredericia Syd, Erritsø v. afkørsel 59, samkørselspladsen
12.00            Ankomst hotel Ansgar, Skolegade i Esbjerg

Hjemrejse søndag d. 31. august

Planlagt hjemkomst København kl. 18.00

Under Planlægning

Den Ny Operas finale på den store Wagnersatsning om Niebelungens Ring med kunstnermøde, introduktion ved Lotte Heise samt besøg ved Svend Wiigs 3 mænd ved Vesterhavet og Esbjerg Kunstmuseum

Rejsen inkluderer

  • Komplet transportløsning i 4-stjernet bus
  • Croissant og fri Kagge og te på udrejsen
  • Introduktion til operaen ved Lotte Heise, som er med på hele turen
  • A-billetter til Ragnarok i Esbjerg Musikhus
  • 2-retters middag i Musikhusets restaurant mellem 2. og 3. akt
  • Frokostsandwich inden hjemrejsen
  • Kunstnermøde med hovedrolleindehaver Anders Kampmann
  • Overnatning Hotel Ansgar inkl. stor morgenbuffet
  • Tur til Svend Wiigs Hvide Mænd ved Vesterhavet
  • Besøg på Esbjergs Kunstmuseum
  • Peter Bæk fra Koncertrejsen som din vært

Pris                                                          3.995 kr.
Loyalitetspris                                      3.495 kr.
Tillæg for enkeltværelse                   
150 kr.

Rejs-selv tur                                         3.495 kr.
Loyalitetspris                                       2.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse                     150 kr.

Tilmeld dig ventelisten HER

Tilmelding senest fredag d. 13. juni 2025

Lotte Heise

Wagner i øjenhøjde med Lotte Heise
Lotte Heise har et omfattende virke som skribent og foredragsholder og er især kendt som en passioneret operaelsker. Hun har gennem en årrække været vært på P2´s operaprogram Bravo, hvor hun med sin formidling af klassisk musik i øjenhøjde og store viden om opera-genren stadig begejstrer sine lyttere.
Lotte Heise er med på hele turen og vil undervejs fortælle om aftenens opera.

Anders Kampmann

Mød aftenens Siegfried
Inden forestillingen skal vi møde en af Danmarks nye heltetenorer, Anders Kampmann, som repræsenterer en helt ny generation af danske Wagnersangere. I partiet som Siegfried synger han sammen med et fornemt sangerhold med blandt andre, danske Trine Bastrup Møller (Brünhilde) og Jens Søndergard (Gunther).

Hotel Ansgar

Vi overnatter på Esbjergs ældste Hotel
Hotel Ansgar er næsten lige så gammelt som Esbjerg, Det emmer stadig af fordums tider med sin hyggelige indretning og det ligger centralt i bymidten og i bekvem gåafstand til Musikhuset.
Hotellet er kendt for sin gode service, sit historiske særpræg, hyggelige atmosfære og ikke mindst – sin gode store morgenbuffet!

Rejsegarantifonden, Koncertrejsen