Simon Boccanegra2020-01-25T15:58:51+00:00
Med Koncertrejsen i Staatsoper Hamburg

Statsoper Hamburg

Philharmonisches Staatsorchester Hamburg
Chor der Hamburgischen Staatsoper

Koncertrejsen; Placido Domingo sunger Simon Boccanegra I Staatsoper, Hamburg

Placido Domingo som Simon Boccanegra

Koncertrejsen; Stefano Ranzani dirigerer Simon Boccanegra på Staatsoper i Hamborg

Dirigent: Stefano Ranzani

Koncertrejsens gæster: Anne Margrethe Dahl of Frans Rasmussen

Koncertrejsens gæster er med på hele turen.
Operasanger: Anne Margrethe Dahl og
Dirigent: Frans Rasmussen

Koncertrejsen besøger Hamburger Kunsthalle

Inden hjemturen besøger vi Hamburger Kunsthalle

Con Amore Pris:     3.495 kr.
Normalpris:             3.750 kr.

(forhøjede billetpriser)

Tryk her for tilmelding senest søndag den 2. februar 2020
image Rejsegarantifonden

Simon Boccanegra

operarejse til Staatsoper i Hamborg

Oplev Plácido Domingo i titelpartiet
Dirigent: Stefano Ranzani

Komponist: Giuseppe Verdi

Torsdag den 26. – fredag den 27. marts 2020

Nu har du mulighed for at opleve italiensk opera når den når sine absolutte højder!
Mød to af tidens største italienske personligheder på den internationale operascene; operalegenden Plácido Domingo og den verdensberømte operadirigent Stefano Ranzani i denne dramatiske operathriller om magt og begær fra 13-tallets Genova.
Med Verdis musik bliver det ikke mere italiensk, magtfuldt og passioneret.

Plácido Doming – en levende legende
Verdenskendt operasanger med en betydelig karriere bag sig. Det er imponerende at han efter at have stået på scenen i 4.000 forestillinger og med 150 roller bag sig stadig, i en alder af 78 år, kan gøre sig gældende med uformindsket sanglig og scenisk autoritet. Hvis du har et ønske om at opleve ham live, skal du nok ikke vente meget længere!

Stafano Ranzani – operadirigent i verdensklasse
Født i Italien. Han dirigerer regelmæssigt på La Scala, Wien Staatsoper, Metropolitan Opera og operahuse i Washington, Barcelona, Madrid, Firenze, Buenos Aires, Glyndebourne, Paris, Berlin, Zürich, München, Santiago de Chile, Hamborg, Helsinki, Dallas og mange andre. Herudover er han efterspurgt som dirigent for de største internationale symfoniorkesterorkestre verden over.

Simon Boccanegra af Giuseppe Verdi er ikke blandt hans mest spillede operaer, skønt det nok er den af dem han havde sværest ved at slippe. I hele 23 år efter præmieren i Venedi (1857) har Simon Boccanegra været genstand for Verdis revisioner, indtil versionen fra 1888, som vi skal høre ved denne opførelse i Staatsoper Hamborg. Samme version som ved opførelsen på La Scala blev modtaget med stor begejstring.

Se dette link med Placido Domingo i en opførelse af Simon Boccanegra fra Metropolitan: Plebe, patrizi popolo

“Menneskehjerte er en kilde til evig lidelse”, det siges at denne opera særligt er værdsat af kenderne.

Den kendsgerning, at det ikke synes at være umuligt at forene magt og kærlighed og stadig være glad, skal også karakterisere titelkarakteren Simon Boccanegra. Som i “Rigoletto” eller “Luisa Miller” behandler komponisten også et kompliceret og tragisk far-datter-forhold i “Simon Boccanegra”.
Verdis musik understøtter og kommenterer en kompliceret handling, med mange lag og referencer Han kombinerer personlige følelser med sine figurers politiske og sociale måder at forholde sig til begreber som kamp for magt.

Forventet varighed:

2 timer og 30 minutter
3 akter med 25 minutters pause efter 1. akt (3. Billeder)

Operaen synges på italiensk med tyske overtekster

Program torsdag den 26. marts


Kl. 06 – 10

Bussen afhenter efter den opsamlingsplan, som udsendes på mail straks efter tilmeldingsfristen.
Alle vil ved ankomsten få udleveret en mappe med yderligere info om turen, billetter mv.ligesom vi byder på et rundstykke og en kop kaffe.Når vi kommer til Vejle kl. 10.30, holder vi en 30 minutters pause til chaufføren, og der vil være mulighed for at strække benene.

 kl. ca. 11
Nu går turen direkte videre til Hamborg. Vi bruger rejsetiden i bussen til hyggeligt samvær og til at gennemgå turens program.
Koncertrejsens to gæster, operasanger Anne Margrethe Dahl og dirigent Frans Rasmussen vil i flere omgange fortælle om operaen samt om deres mangeårige liv i operaens verden. De har begge haft en lang spændende karriere i operaverdenen og en stor berøringsflade til både dansk og internationalt musikliv.
Du vil blive godt klædt på til aftenens forestilling og få en hel del at vide om opera, som du ikke vidste i forvejen.
Vi serveresren sandwich (inkl.), i en pause undervejs mod Hamborg.
Drikkevarer kan købes i bussen.

kl. 15.00
Vi ankommer til Hamburg Marriott Hotel, hvor vi tjekker ind og har et par timer til egen    disposition og måske et lille hvil.

Kl. 17.00
Vi mødes i hotellets restaurant, hvor vi spiser en god middag inden forestillingen.

Kl. 18.30
Vi går samlet (350m) til Staatsoper og ankommer i god tid inden forestillingen.

Kl. 19.00
Forestillingen begynder i Staatsoper.

Ca. 21.30
Forestillingen er forbi, og der er ingen programsatte aktiviteter – men mon ikke de fleste har lyst til at mødes til et nachspiel på hotellet og runde dagens oplevelse af?

Program fredag den 27. marts

kl. 7 – 9.30
Vi nyder hotellets morgenbuffet og tjekker ud fra hotellet.
Bagage kan opbevares sikkert i hotellets reception.

Kl. 9.30
Vi begiver os i samlet flok til Hamburg Kunsthalle.

Kl. 10.00
Vi ankommer til Kunsthalle, hvor vi skal opleve den imponerende permanente samling og den særudstilling med Goya, Fragonard, Giovanni Battista og Giovanni Domenico Tiepolo.

Kl. 12.30
Vi mødes og spiser en fælles frokost i Kunsthallens nye Cafe, The Cube, som er et hyggeligt og yndet spisested for museets gæster (inkl. prisen minus drikkevarer).

Kl. ca. 14
Der er tid til at indsnuse mere af livet i Hamborg på egen hånd, inden vi atter mødes på hotellet

Kl. 15.30
Vi pakker bussen og kører mod Jylland senest kl. 16.00

Hamburg Marriott Hotel

Vi skal bo på det elegante 4-stjernede Hamburg Marriott Hotel, som ligger centralt i Hamborgs gamle charmerende bydel og pulserende handelsliv og de eksklusive varehuse og kun 5 minutters gang (350 m) til Staatsoper.
Hotellets rekreative faciliteter er inklusive en indendørs pool, en sauna og et døgnåbent fitnesscenter. Endvidere concierge-tjenester og gavebutik / aviskiosk.
Trådløs internetadgang kan tilkøbes.

Opsamlingssteder

(planlægges på baggrund af tilmeldingerne):

  • Aalborg
  • Holstebro
  • Viborg
  • Silkeborg
  • Skanderborg
  • Vejle

Anne Margrethe Dahl

Debuterede som Donna Anna i Mozarts Don Juan på Århus Sommeropera, 1989.

I de efterfølgende år sang Anne Margrethe Dahl en lang række operapartier og oratorier i Danmark, Norge, Sverige, Skotland, Schweitz, Polen, Frankrig, Tyskland, Brasilien, Canada og Singapore.

Fra 1999 har Anne Margrethe Dahl været fasttilknyttet Det kgl. Teater i København.
Repertoiret har været meget omfangsrigt:

Mozart-partier som Donna Anna i Don Juan, Nattens Dronning i Tryllefløjten, Grevinden i Figaros bryllup og Elektra i Mozarts Idomeneo. Puccini-partier som Manon i Manon Lescaut, titelpartierne i Tosca og Madame Butterfly samt Musetta og Mimi i La Bohème. Verdi-partier som Violetta i La Traviata og Leonora i Trubaduren. Tante Lydia i Poul Ruders’ Tjenerindens fortælling. Grevinde Folleville i Rossinis Rejsen til Reims. Gådestemningen i Langgaards Antikrist. Rosalinde i Johann Strauss’ Flagermusen. Adda Bloch i Frandsens I-K-O-N™. Freja i Wagners Rhinguldet. Hanna Glawari i Lehárs Den glade enke og Lania i Sawers Skin Deep. Cho-Cho San i Puccinis Madame Butterfly. Hanræven i Janáčeks Den fiffige lille ræv. Elisabeth i Wagners Tannhäuser. Feltmarschalinden i Rosenkavaleren og nyligt titelpartiet i Lady Macbeth fra Mzinsk.
Anne Margrethe Dahl medvirker på adskillige cd’er.

I 2005 tog hun en Mastergrad i Elitepædagogik. Dette blev begyndelsen på den pædagogiske karriere:
Fra 2006-2008 viceforstander på Operaakademiet, Det kgl. Teater. Og fra 2008 har Anne Margrethe Dahl været forstander for denne institution.
Hun underviser i sang ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet, og har sideløbende en lang række professionelle sangere som elever.
Hun har givet master classes ved Biennalerne i Stockholm (2009) og Helsinki (2011) for de nordiske operaskoler.
Anne Margrethe Dahl har ved Olavs Festdagene i Trondheim samarbejdet med Susanna Eken og Christen Stubbe Teglbjærg, og det er dette samarbejde, som nu bliver flyttet til Skive.

Priser og legater
Hun har modtaget Edith Allers Mindelegat i 1995, Frederiksborg Kulturcenters Kunstnerpris 1998 og Aksel Schiøtz-prisen i 1999, Elisabeth Dons Mindelegat i 2000 og ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen i 2009.

Frans Rasmussen

“At lære mennesker om musik er som at lære børn at læse. Man åbner en verden for dem,” siger Frans Rasmussen, dansk musiklivs Grand Old Man, der har haft en vidtfavnende musikalsk karriere på alle planer.

Frans Rasmussener uddannet pianist, dirigent fra det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og har dirigeret danske orkestre og professionelle kor i Asien, det meste af Europa, Mellemøsten, Canada og Afrika. Han har bl.a. været Kgl. Syngemester på Det Kgl. Teater samt kunstnerisk leder af Den Kgl. Livgardes musikkorps. Frans har modtaget adskillige priser – heriblandt Bolero Prisen og Grand Prix du disque.

Frans Rasmussen var i 17 år formand for Dansk Kapelmesterforening, som ved fratrædelsen tildelte ham Emil Reesens Mindelegat. For sine korindspilninger har han modtaget DRs Bolero Pris og en »Grand Prix du disque«. Han er Ridder af Dannebrog.

Frans bevæger sig sikkert gennem stort set alle musikalske genrer, og har ud over dirigentopgaver løbende holdt foredrag om musik set ud fra forskellige vinkler, hvor han bl.a. tager udgangspunkt i sine erfaringer fra Urbanplanen og Vollsmose.

De seneste år er Frans blevet landskendt via TV-programmer som ”Maestro”, ”Skinnet bedrager” og DRs mesterværker ”Stemmer fra Opgangen”, ”Stemmer fra Vollsmose” og ”Mestermøder”.

Endvidere har Frans udgivet sin selvbiografiske “Brobyggeren med dirigentstokken”, i 2014.

Denne to-dages tur inkluderer:

  • Komplet transportløsning i luksusbus til og fra opsamlingsstederne
  • Morgenbrød, formiddagskaffe og en frokostsandwich på udturen.
  • Drikkevarer kan købes i bussen til rimelige priser
  • Kunstnermøde med Anne Margrethe Dahl og Frans Rasmussen
  • Gode pladser  i Staatsoper Hamburg
  • Middag inden forestillingen
  • Introduktion til forestillingen ved Koncertrejsens gæster
  • Overnatning på 4-stjernet Hotel incl. morgenmad
  • Peter Bæk fra Koncertrejsen som vært og rejseleder på hele turen.