fbpx
Singh og Goldschmidt2020-09-15T19:32:57+00:00
Koncertrejsens sensommerkoncert i Viborg gamle Rådhus

Det gamle rådhus på Stændertorvet i Viborg

Koncertrejsens sensommerkoncert med Singh og Goldschmidt

Anders Singh og Henrik Goldschmidt
udfolder virtuositet i verdensklasse

Koncertrejsens gæster Singh og Goldschmidt

Inden koncerten nyder vi en hyggelig middag på en af  Viborgs ældste restauranter, Latinerly, i hjertet af domkirkekvarteret, hvor vi får en artist talk med Singh og Goldschmidt.

Sensommerkoncert

med byvandring, spisning, kunstnermøde,
sæsonintroduktion og intimkoncert

Normalpris:           495 kr.
Con Amore pris:   350 kr.
Koncert alene:       100 kr.

Tilmelding senest den 23. september 2020
(hurtig tilmelding anbefales)

image Rejsegarantifonden

Sensommerkoncert

med Singh & Goldschmidt

Oplev en fusion af klezmer, danske sange og mellemøstlig musik
i verdensklasse, når Koncertrejsen slår dørene op for den kommende sæson med en sensommerkoncert på Stænderpladsen i det gamle rådhus i Viborg.

Inden koncerten skal vi på byvandring, spise en god middag på Latinerly i selskab med Sing & Goldschmidt og høre lidt om den kommende sæson.

Fredag den 25. september 2020 kl. 16.30 – ca. 21.30

Koncertrejsen indleder sæsonen 2020-21 med med en intim sensommerkoncert  for “gamle” og nye gæster, som samtidig er nysgerrige på den kommende sæsons rejser og arrangementer og måske vil benytte den særlige rabat som tilbydes ved dette arrangement.

Vi starter med en byvandring, hvor Anders Kristensen, der kender Viborg som sin egen bukselomme, tager dig med på en oplevelsesrig og usædvanlig rejse gennem Viborgs latienerkvarter, som har dannet rammen om nogle af danmarkshistoriens største begivenheder.

Herefter nyder vi en hyggelig middag i  “Latinerly” hvor sæsonens aktiviteter vil blive præsenteret og du får mulighed for at få en ekstra rabat på kommende rejser og arrangementer.

Herudover vil Henrik Goldschmidt fortælle om duoen Singh & Goldschmidt og om deres mangeårige samarbejde i en usædvanlig konstellation (obo og harmonika)  inden koncerten.

Vi slutter dagen af med en intim koncert, arrangeret for Koncertrejsen gæster, i byrådssalen på Viborgs gamle rådhus. Der vil være mulighed for at købe drikkevarer i pausen.

Hvis du alene ønsker at deltage i koncerten kan der i begrænset omfang reserveres billetter (maks 2 pladser pr. person)  ved tilmelding på denne side.

Om Singh & Goldschmidt

Det ikke just to tilfældige musikere, du kan opleve en koncert med!
Hver især er både Henrik Goldschmidt og Anders Singh Vesterdahl blandt verdens bedste på deres felt, og sammen – ja, sammen er de uovertrufne. Duoen har sit udspring i det fredsskabende ensemble The Middle East Peace Orchestra, som blev stiftet i 2004 af Henrik Goldschmidt og siden har turneret over hele verden. De to har spillet sammen i MEPO fra begyndelsen, og da de går godt i spænd både musikalsk og personligt, var det næste skridt naturligvis at udvide virkefeltet med en duo.

Se med om Singh og Goldschmidt på HER

Program for sæsonåbning den 25. september 2020


Kl. 16.30.

Vi mødes foran Viborg Domkirke og får en byvandring ved Anders Kristensen, der vil guide os rundt i domkirkekvarteret, som udgør en spændende ramme som “kongeby” og centrum for nogle af danmarkshistoriens betydelige begivenheder.

Kl. 18.00- ca. 19.30
Vi ankommer til Latinerly, hvor vi får en god middag (inkl. prisen) og møder kunstnerparret Singh og Goldschmidt til en artist talk om deres spændende samarbejde inden koncerten.
Der vil herudover, denne aften, være mulighed for at tilmelde sig Koncertrejsens arrangementer med en særrabat.

Drikkevarer er ekskl.

Kl. ca. 19.40
Vi går den korte tur til det gamle rådhus

Kl. 20.00
Intim koncert (ca. 2 x 45 minutter) med Singh og Goldschmidt
Der er mulighed for at købe en forfriskning i pausen

Kl. ca 21.45
Koncertrejsen siger tak for i aften og velkommen til en spændende sæson 2020-21

Singh & Goldschmidt består af Anders Singh Vesterdahl på harmonika og Henrik Goldschmidt på obo og vokal. Begge er de virtuoser, begge brænder de for musikken, og sammen skaber de et mangefacetteret musikalsk univers, der opløfter og får hjertet til at skælve.

Anders Singh Vesterdahl og Henrik Goldschmidt fører publikum på en musikalsk rejse, som stemmer sindet blidt og hjertet varmt.

Repertoiret er jødisk og arabisk musik og egne kompositioner sammen med klassiske værker, Carl Nielsen, Balkan-musik og danske sange. Singh & Goldschmidt har de mange forskellige traditioner med sig, og når man rører i dén musikalske smeltedigel med talent og kærlighed, bliver resultatet smukt og helt specielt.

Singh & Goldschmidt komponerer og arrangerer en stor del af musikken selv. Henrik Goldschmidt nærer stor kærlighed til den traditionelle, jødiske klezmer, og musikken tager langt hen ad vejen afsæt netop i klezmertraditionen. Anders Singh Vesterdahl har indiske rødder og en solid fundering i Balkan- og sigøjnermusikken og bidrager med en særlig, verdensmusikalsk sound.

Musikken er rytmisk, meget melodiøs og forunderligt rørende. Den taler til hjertet i sine lange improvisationer og jiddishe sange, og den gør det vanskeligt at holde fødderne i ro i de glade, udadvendte dansenumre. Man bliver musisk forført og forlader koncerten med tonale perlerækker svævende for sit indre øre, indhyllet i en duft af Balkan, Orienten og Østeuropa.