Verdis Requiem i Elbphilharmonien
stor musik i unikt koncerthus

2-dages busrejse fra København via Fyn/Jylland
tirsdag d. 31. marts til onsdag d. 1. april 2026
Bussen kører fra DGI-byen via Køge Nord, Odense, Fredericia, og Hammelev.
Verdis Requiem kommer næppe tættere på opera uden helt at være det
Verdis Requiem opføres af et Europas førende operaorkestre, nemlig Orchester der Oper Zürich & Chor der Oper Zürich dirigeret af stjernedirigenten Gianandrea Noseda.
Ved koncerten medvirker endvidere et håndplukket firkløver af solister i international klasse.
Ved Rossinis død i 1868 forsøgte Verdi at få kolleger med på idéen om at skrive en fælles hyldest-dødsmesse. Verdi skrev en Libera me-sats, men værket blev aldrig realiseret. Da den italienske nationaldigter Manzoni gik bort fem år senere, tog en dybt berørt Verdi atter fat på idéen om et storslået requiem baseret på den romersk-katolske liturgi.
Verdi behandler teksten meget frit og udogmatisk med stor vægt på det dramatiske. Der er intet teatralsk over hans fortolkning af den gamle katolske messetekst. Operaveteranen Verdi kaster sig ud i at komponere i en for ham uvant genre. Musikken er imidlertid lige så højspændt dramatisk som hans operaer og fuld af lidenskab, vrede, sorg, anger og accept – alle følelser er i spil og forløses. Alt kommer fra hjertet og vidner om en stærk tro og et stort kendskab til italiensk kirkemusik.
Værket kræver store, dramatiske stemmer og et stort Verdi-orkester.
Requiets dramatiske kvaliteter har bevirket, at ikke mindst den voldsomme Dies irae-sats er anvendt i flere film lige fra Den enfoldige morder til Mad Max: Fury Road.
Giuseppe Verdi: Missa da Requiem
Elbphilharmonien d. 31 marts kl. 20.00
Orchester der Oper Zürich & Chor der Oper Zürich
Dirigent: Gianandrea Noseda
Sopran: Marina Rebeka
Mezzosopran: Agnieszka Rehlis
Tenor: Joseph Calleja
Bas: David Leigh
Inden hjemrejsen besøger vi Miniatur Wunderland eller Hamburger Kunsthalle.
Du vælger ved rejsens bestilling hvilket af stederne, du ønsker at besøge.

Miniatur Wunderland er den største modeljernbaneudstilling i verden. Her kan du på få timer opleve mange dage og nætter i de meget forskellige regioner på jorden. På 1.499 m² og med ca. 923.000 arbejdstimer er der skabt en enestående miniature verden.
Mere end 263.000 figurer er smukt sat i scene, biler og skibe bevæger sig gennem landskaberne og man kan se fly starte og lande.
Hamburger Kunsthalle ligger i bekvem gåafstand fra hotellet og rummer Tysklands største enkelt samling af tyske og mellemeuropæiske værker, især malerier. Kunsthalle har endviderere, efter sin nylige renovering, åbnet en helt ny afdeling for samtidskunst, hvilket er med til at gøre Kunsthalle til en helt særlig oplevelse for kunstelskere!
Program tirsdag d. 31. marts 2026
Fra kl. 08.30
Bussen kører efter rejseplanen og samler op ved de valgte afgangssteder.
Ved ankomsten til bussen vil alle få udleveret en velkomstmappe med billetter, program, navneskilte og yderligere information om rejsen.
Koncertrejsen har fornøjelsen af at byde på morgenbrød og der vil være fri kaffe og the på hele rejsen.
Vi holder en halv times frokostpause undervejs, hvor Koncertrejsen byder på en sandwich.
Drikkevarer kan købes til rimelige priser i bussen på hele rejsen.
Efter frokost vil Koncertrejsens gæst, Martin Aakerwall fortælle om Verdis Requiem. Desuden vil Peter Bæk introducere til Elbphilharmonien.
Kl. ca. 16.00
Vi ankommer til Hotel Baseler Hof, hvor vi tjekker ind.
Der er tid til et lille hvil på hotellet eller at se sig omkring, inden vi spiser en fælles middag.
Kl. 17.00
Vi mødes i hotellets foyer og går til den italienske Ristorante Opera, hvor vi nyder en fælles middag.
Kl. 18.45
Vi kører med bussen fra restauranten til Elbphilharmonien, hvor der vil være god tid til at opleve bygningens arkitektur og udsigten over Hamborg inden koncerten.
Kl. 20.00
Verdis Requiem i Elbphilharmonien.
Kl. ca. 22
Koncerten slutter og vi kører med bussen fra Elbphilharmonien tilbage til hotellet.
Det planlagte program er slut, men mon ikke vi mødes i hotellets lounge til et lille nachspiel, hvor vi kan runde dagens oplevelser af.
Program onsdag d. 1. april 2026
Fra kl. 6.30
Vi nyder hotellets store morgen buffet.
Kl. 9.30
Vi tjekker ud fra hotellet og pakker bussen.
Kl. 9.45
Alle, som ønsker at besøge Hamburger Kunsthalle eller Miniatur Wunderland mødes i hotellets foyer.
A: De, som har valgt besøget i Hamburger Kunsthalle, følges ad til fods (knap 1 km.) til Hamburger Kunsthalle, hvor der er knap 2 timer til at udforske samlingen, inden vi afhentes og samles til en let frokost før hjemrejsen.
B: De, som har valgt at besøge Miniatur Wunderland, kører med bussen hertil. Bussen henter os igen efter besøget kl. 11.45 og kører forbi Kunsthalle, hvor vi samler gæsterne herfra op kl. 12.00.
Gæster, som evt. ikke deltager i museumsbesøgene kommer selv til Restaurant Captains Dinner, ved Landungsbrücke.
Kl. 12.30
Vi spiser en fælles frokost i Restaurant Captans Dinner på havnefronten inden hjemrejsen.
Kl. 13.30
Bussen henter os ved ved Landungsbrücke og vi kører hjemad.
Kl. ca. 20.30
Forventet ankomst DGI-byen.
Udrejse tirsdag d. 31. marts 2026
| Kl. 08.30 | København, DGI-byen, busholdepladsen v. Ingerslevsgade |
| Kl. 09.00 | Køge Nord, p-pladsen v. Nordstjernevej |
| Kl. 10.30 | Odense, v. afkørsel 50, Odense SØ, Hestehaven |
| Kl. 11.00 | Fredericia Banegård |
| Kl. 12.00 | Hammelev, OK tanken ved afkørsel 68, Vojens |
| Ca.16.00 | Ankomst Hamborg |
Hjemrejse onsdag d. 1. april 2026
| Kl. 13.30 | Afrejse Hamborg |
| Kl. 17.00 | Hammelev, OK tanken ved afkørsel 68, Vojens |
| Kl. 17.30 | Fredericia Banegård |
| Kl. 18.30 | Odense, v. afkørsel 50, Odense SØ, Hestehaven |
| Kl.20.00 | Køge Nord, p-pladsen v. Nordstjernevej |
| Kl. 20.30 | Ankomst DGI-byen |
Denne 2-dages busrejse fra København via Fyn/Jylland inkluderer:
- 4-stjernet luksusbus til og fra afrejsestedet
- morgenbrød og frokostsandwich i bussen på udrejsen
- fri kaffe/te i bussen – og øl/vand til rimelige priser
- kunstnermøde med dirigent Martin Aakerwall
- 1 overnatning på det 4-stjernede Hotel Baseler Hof
- 1 x morgenbuffet på hotellet
- fælles middag inden koncerten
- billetter til Verdis Requiem i Elbphilharmonien
- besøg i Hamburger Kunsthalle eller Miniatur Wunderland
- fælles frokost inden hjemrejsen
- Peter Bæk & Ulla Voss Gjesing som dine værter og rejseledere
2-dages koncertrejse med bus fra København via Fyn/Jylland til Hamborg. Verdis Requiem i Elbphilharmonien og besøg i Kunsthalle eller Miniatur Wunderland
– tid til passion
Pris 5.245 kr.
Loyalitetspris 4.745 kr.
Tillæg for enkeltværelse 250 kr.
Tilmelding senest mandag d. 5. januar 2026
Mød Koncertrejsens gæst

Koncertrejsens gæst, Martin Aakerwall, vil introducere til Verdis Requiem i bussen til Hamborg. Han debuterede på det Kgl. Teater som dirigent med Tjajkovskijs ballet Tornerose og har siden dirigeret utallige forestillinger på Det Kgl. Teater, både i samarbejde med Det Kgl. Kapel, DR Underholdnings Orkestret og Århus Symfoni-orkester.
Martin Åkerwall var chefdirigent for Den Kgl. Liv-gardes Musikkorps for en treårig periode fra 2010.

Den ikoniske bygning Elbphilharmonien er ikke alene blevet vartegn for Hamborg. Den rummer også, med sin fantastiske akustik, en af Europas mest eftertragtede koncertsale.

Orchester der Oper Zürich blev grundlagt i 1985 efter adskillelsen af det veletablerede Tonhalle og Teaterorkestret, grundlagt i 1834. Richard Wagner dirigerede orkestret i begyndel-sen af 1850’erne, herunder sine egne operaer Der Fliegende Holländer og Tannhäuser.
Siden 2021 har Gianandrea Noseda været chef for orkestret.

Hotel Baseler Hof
Vi overnatter på det 4-stjernede Hotel Baseler Hof på Esplanaden i centrum af Hamborg, tæt ved Alstersøen. Hotel Baseler Hof tilbyder god service, hyggelige værelser og god stor lounge.
Fra Baseler Hof er det hurtigt at komme til den gamle bydel med butikker, museer og det imponerende gamle rådhus fra 1800-tallet.

Vi spiser en hyggelig frokost på havnefronten inden hjemrejsen.
