Peter Bæk, Koncertrejsen

Peter Bæk, rejsearrangør & indehaver

Koncertrejsen – tid til passion

Grundlagt i 2018 af Peter Bæk

Jeg er drevet af en passion for at formidle levende musik og musikdramatik, når den er allerbedst. Stor musik og scenekunst skal naturligvis opleves i koncert- eller teatersalen i et direkte samspil mellem publikum og de udøvende kunstnere, musikere og solister.

Det er min passion er at sætte en uformel, inspirerende og nærværende social ramme for koncerter på internationalt niveau og at give dig en oplevelse, du ikke vidste du kunne få, i et fællesskab med andre, der deler din passion.

Peter Bæk

Jeg er født i 1956 og har gennem hele mit private og professionelle liv været drevet af en passion for musik. Jeg har arbejdet i og for det professionelle musikliv i mange spændende og alsidige sammenhænge.

Jeg begyndte at studere musik ved Københavns Universitet i 1976 hvilket bl.a. førte til et virke gennem 20 år som nodeskriver for DR’s ensembler, 10 år på Det kgl. Teaters Musikarkiv som nodeskriver og musikarkivar og 18 år som musikskoleleder.

Et stort og mangeårigt ønske er nu blevet til virkelighed – nemlig at dele min passion, mine erfaringer og mit netværk fra et spændende liv i musikkens verden med Koncertrejsens gæster.

Jeg brænder for at formidle stor transformerende musik og levende musikdramatik i koncertsale, operahuse og i teatre. Det er i det levende, fysiske møde med skabende kunstnere, du får de store kunstneriske oplevelser, du aldrig vil glemme.

Koncertrejsen sætter rammen for dig der vil lidt mere
– kom og vær med til at fylde den ud!