Eventyr og julestemning i Malmø
Introduktion ved Lotte Heise i Malmø Operaen og kunstermøde
med operasanger Joachim Bäckström inden forestillingen

To – dages togrejse fra København til Malmø d. 11. – 12. december 2026
Alternativt en-dags tur med ud- og hjemrejse samme dag, d. 11. december
Tilmelding senest lørdag d. 10. oktober 2026
I et drømmeagtigt møde mellem virkelighed og myte opstår en historie om ensomhed og tilhørsforhold, kærlighed og offer. To af Sveriges førende operasangere, Matilda Sterby og Joachim Bäckström, spiller hovedrollerne i denne poetiske opsætning af Antonín Dvořáks senromantiske mesterværk.
Handlingen og musikken
Dvořáks opera handler om vandnymfen Rusalka, der forelsker sig i en prins. For at være sammen med ham henvender hun sig til en heks, der hjælper hende med at blive menneske, men til en frygtelig pris.
Hvis det lyder bekendt, er det i bund og grund den samme historie som H. C. Andersens eventyr Den lille Havfrue. Inspirationen kommer også fra andre historier med samme tema og fra slavisk folketro. Som så mange eventyr har den en moralsk advarsel: Pas på, hvad du ønsker dig!
Dvoraks musik spænder mellem det ømme og det dramatiske. Den er fortryllende smuk med overdådig orkestrering og elementer af impressionistiske lyde, ekspressionistiske gestik og slavisk folkemusik. Den mest berømte del er Rusalkas arie Sang til månen, som ofte opføres ved koncerter.
Moderne myte
Malmø Operaens version af operaen fortælles som en moderne myte i en iscenesættelse inspireret af kystregionerne i Louisiana i det sydlige USA. Der bor Rusalka og prinsen tæt på hinanden, men de befinder sig i helt forskellige verdener.
Om forestillingen i på Malmø Operaen
Librettoen til operaen blev skrevet af Jaroslav Kvapil, som blev inspireret af handlingen under en rejse til Bornholm. Gennem direktøren for Prags Nationalteater endte teksten hos Antonín Dvořák, der satte musik til den i 1900.
I den aktuelle opsætning lever Rusalka under enkle forhold i sumpene, hvor naturen konstant truer med at tage over. Fugtigheden, varmen og saltvandet betyder, at alt bliver ædt op af rust, skimmelsvamp og vegetation.
Prinsen bor i en luksuslejlighed i byen ved kysten, hvor skyskrabere og luksusyachter står opstillet. Fisk og skaldyr, champagne og overdådige fester er en del af hverdagen.
Rusalka ser prinsen på afstand og forelsker sig dybt. Hun er parat til at ofre meget for at blive en del af hans moderne, smukke verden. Men i sin naive længsel efter tilhørsforhold forstår hun ikke, hvor meget Prinsens kærlighed egentlig vil koste hende.
Program for rejsen
Kl. 14.00
Vi mødes på Københavns Hovedbanegård ”Under Uret” i afgangshallen
Kl. 14.14
Vi kører med toget fra København til Malmø
Kl. 14.55
Vi ankommer til Trianglen i Malmø og spadserer til Teaterhotellet (7 min., 550 m.), hvor vi checker ind, inden vi går til Malmø Operaen, som ligger overfor hotellet
Kl. 16.00
Lotte introducerer til Rusalka på Operaen og vi møder sangeren Joachim Bäckström
Kl. 17.30
I Operaens foyer serveres en operatallerken
Kl. 19.00
Forestillingen begynder. Operaen varer 2 time og 50 min. inkl. 1 pause
Operaen synges på tjekkisk med svensk og engels tekstning
Ca. kl. 22
Forestillingen slutter og de, som ikke overnatter i Malmø, går tilbage til Trianglen og tager toget til Københavns Hovedbanegård.
De med overnatning går til Teaterhotellet (200 m. fra operaen) ved Operaen. Der er mulighed for et nachspiel i hotellets lounge.
Fra kl. 8.00
Vi nyder hotellets morgen buffet
Efter morgenbuffeten og senest kl. 11.00 er der udtjekning fra Teaterhotellet
Evt. bagage kan opbevares på hotellet til senere afhentning
Der er ikke planlagt fælles hjemrejse eller fælles aktiviteter, for lørdagen er fri til f.eks. at opleve Malmøs levende forretningsliv eller det spektakulære julemarked, som ligger ganske tæt på Teaterhotellet. Julemarkedet i Malmø 2026 finder primært sted på Gustav Adolfs Torg, hvor du kan opleve svensk julestemning med julelys, boder og duften af ristede mandler.
Koncertrejsen siger tak for denne gang og ønsker alle en god hjemrejse.
Ret til justeringer i programmet forbeholdes.
Kontakt Peter Bæk, hvis du har spørgsmål til rejsen på:
mobil: +45 5030 8500 eller
e-mail: mail@koncertrejsen.dk
To-dages togrejse til Dvoraks eventyr opera Rusalka og julemarked i Malmø
Rejsen inkluderer
- Billet fra Københavns hovedbanegård til Malmø/retur
- Introduktion ved Lotte Heise inden forestillingen
- A-billet til forestillingen
- Kunstnermøde med Joachim Bäckström på Malmø Operaen
- Operatallerken i Malmø Operaen inden forestillingen
- Overnatning på Teaterhotellet ved Operaen
- Besøg på Malmøs største julemarked
- Tid på egen hånd
- Peter Bæk og Ulla Voss Gjesing som værter og rejseledere på turen
Pris m. overnatning 3.395 kr.
Loyalitetspris m. overnatning 2.895 kr.
Enkeltværelsestillæg 200 kr.
Pris uden overnatning 2.695 kr.
Loyalitetspris uden overnatning 2.195 kr.
Tilmelding senest lørdag d. 10. oktober 2026

I dag har Malmø Operaen for længst indtaget en naturlig plads blandt Skandinaviens førerende operahuse. Malmø Opera er en af byens smukke-ste og mest elskede bygninger. Planerne om et stort teater i Malmø havde eksisteret siden 1903, men det var først efter 1. Verdenskrig, at planlæg-ningen begyndte. Men vejen til indvielsen i 1944 var lang og vanskelig for arkitekt Sigurd Lewerentz og hans kolleger Erik Lallerstedt og David Helldén.

Inden forstillingen møder vi den svenske tenor Joachim Bäckström, som efter at have afsluttet sin uddannelse på operaakademiet ved Det kgl. Teater i København i 2010, har haft en kometagtig karriere.
Han har sunget et stort antal tenorpartier bl. a. andet på Det kgl. Teater i København, Stockholms-operaen, Göteborgoperaen, Malmø Operaen, samt i en række af europæiske operahuse, som Geneve Operaen, Basel og Wuppertal. I 2025 modtog han desuden Jussi Björling-stipendet.

Koncertrejsens gæst Lotte Heise har gennem en årrække været vært på P2´s operaprogram Bravo, hvor hun med sin evne for formidling af klassisk musik i øjenhøjde og store viden om operagenren har begejstret sine lyttere.
På operaen i Malmø, introducerer hun til Rusalka.
